Indlæser Begivenheder

« Alle begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Valgmøde Ugeposten via Facebook “Det gode seniorliv”

2. november 2017 kl. 19:00 - 21:00

Jeanne Kindt Larsen fra Gilleleje Aktivitetshus og Rikke Njust fra Frivilligcenter Helsinge der skal give hver deres bedste bud på ’Det gode seniorliv’ set fra deres stole og med deres erfaringer i det daglige arbejde. Der fokuseres her på den kæmpe ressource den aktive 65+ gruppe af borgere bidrager med i samfundet og her i Gribskov – som frivillige, som kulturbrugere- og skabere og meget, meget mere…

Herefter er det daglig leder på Bakkebo, Gitte Andersen, og May Bjerre Eiby fra Dagmarsminde der skal i panelet og give deres bud på ’Det gode seniorliv’. Både generelt, og når det begynder at knibe på den ene eller den anden måde, og der er brug for hænder, hjælp og pleje. De to sætter fokus på udfordringer og succeser, og vil også pege på hvilke retninger og prioriteringer det kommende byråd bør have for øje hvis ’Det gode seniorliv’ skal blive endnu bedre.

Disse to paneler skal være inspiration og oplæg til en decideret politisk debat herefter.

Jonna Præst fra Dansk Folkeparti, Kurt Schimmel fra Enhedslisten, Betina Sølver fra Socialdemokratiet, og Finn Fredsgaard fra Bedre Tider udgør det første af to politiske paneler der skal debattere politiske prioriteringer, visioner og løsninger.

De fire erstattes efter cirka 30-40 minutter af et politisk trekløver der samler al inspiration og debat fra aftenen op, og afrunder med debat.

Birgit Roswall fra Venstre, Pia Foght fra Socialdemokratiet og Pernille Kromann Sams fra Nytgribskov slutter således aftenen af med cirka en halv times debat og opsamling.

Debatten foregår også på facebook;

Et helt tredje politisk panel kommer til at debattere og kommentere fra start til slut, fra kl.19.00 og til det sidste ord er sagt på Bakkebo. Det er ’kommentatorpanelet’ der fysisk sidder fire på stribe i lokalet med hver deres computer og debatterer og kommenterer live på Ugepostens facebookside hvor debatten kommer til at foregå undervejs.

Det er Rasmus Villefrance fra Radikale Venstre, Trine Egetved fra Konservative, Søren Recinella fra UngtGribskov og Carina Bloch Simonsen fra Venstre der denne aften udgør ’Kommentatorpanelet’.

Debatmødet foregår i dagcenteret på Bakkebo Plejecenter i Gilleleje på torsdag d. 2. november.

Debatten starter præcis kl.19.00 og slutter cirka/senest kl.21.00.

Vær der gerne et kvarters tid før det hele starter!

Detaljer

Dato:
2. november 2017
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Østre Alle 30 3250 Gilleleje
Østre Alle 30
3250 3250 Gilleleje
+ Google Maps