- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Valgdebat på Gribskov Gymnasium
15. november 2017 kl. 10:00 - 11:50
begivenhed Navigation
Kære alle repræsentanter for partier og lister der stiller op til kommunalvalget i Gribskov kommune.
Vi har nu alle interesserede kandidater på plads til valgmødet på Gribskov Gymnasium, onsdag d. 15. november 2017 kl. 10.00–11.50. Oversigt over deltagende kandidater er at finde nederst i denne indbydelse.
Vi forestiller os at mødet vil forme sig nogenlunde således:
- Hver kandidat får i første runde 2 minutter til at præsentere sit (partis/listes) valgprogram. Vi vil stå stramt på de 2 minutter, for I er 13 deltagere!
- Herefter kommer en runde med replik – også ca. 2 minutter til hver kandidat.
Også her vil vi stå skarpt på tiden, da vi meget gerne skulle have god tid til:
- Spørgsmål fra eleverne (”vandrende mikrofon” i salen)
Eleverne bliver bedt om at rette deres spørgsmål til 1 (højst 2) kandidater. Når vi har fået spørgsmål fra 2-3 elever, svarer de adspurgte kandidater. Herefter er der mulighed for en meget kort (!) replik fra ikke adspurgte kandidater.
Vi fortsætter med runder på denne måde indtil ca. 11.30.
- Afslutningsvis har vi en sidste runde hvor hver kandidat får mulighed, for at give sin begrundelse for at vælgerne bør sætte deres kryds ved netop dem/deres parti/liste. (max. 1 minut pr. kandidat).
Vi vil også i ugen op til mødet opstille et ”valgbord” i skolens kantine, hvor vi vil lægge materiale om valget frem. I er velkomne til at komme og lægge pjecer og andet på dette bord, eller sende materialet til os. Vi vil så lægge det ud på bordet.
Hvis I har tid til at komme lidt før den 15. november, byder skolen meget gerne på en kop kaffe på lærerværelset op til debattens start. Vi vil sikre os at der også står vand og kaffe på bordet under selve debatten.
Vel mødt d. 15.11. kl. 10.00
Med venlig hilsen
Martin Prag
for samfundsfagslærerne
Gribskov Gymnasium